INDBYDELSE TIL GRUPPERÅDSMØDE I FRIE FUGLE
Bestyrelsen i Frie Fugle, vil gerne invitere til Grupperådsmøde, en hyggelig og spændende aften for forældre, hvor I kan høre om planerne for det kommende år og få en snak med lederne.
Grundet de nuværende Corona restriktioner afholdes møde udendørs. Jeg er sikker på at lederne vil sætte stjerneteltet op hvis vejret kræver det. Hvis restriktionerne ændres inden mødet flytter vi indendørs.
Kasserer David Lindekilde genopstiller desværre ikke, da han ikke længere har spejdere i gruppen, så derfor skal vi finde en ny forældrerepræsentant til at varetage gruppen økonomi.
Samtidigt med grupperådsmødet afholdes fællesmøde for spejder og søskende. Grupperådsmødet og spejdernes fællesmøde afholdes som to adskilte arrangementer, for ikke at overskride, det nuværende, forsamlingsforbuddet på 50 personer. Der kommer senere en mail med flere detaljer om spejderaktiviteterne.
Der vil være kaffe/te, saft og kage til såvel spejder samt forældre der møder op. Husk at tage tøj på til at være ude og medbring gerne en kop til kaffe/te.
Vi glæder os til at se jer alle.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Hvad er et grupperådsmøde?
- Grupperådsmødet er spejdernes betegnelse for foreningens generalforsamling.
- Grupperådet er gruppens øverste myndighed.
- Grupperådet består af forældre til medlemmer under 18 år, medlemmer som er fyldt 15 år og medlemmer af bestyrelsen.
- På mødet er der mulighed for at få luftet sine tanker og få lidt at vide om hvilke aktiviteter op planer gruppen har for jeres børn i det kommende år.
- Forslag, der ønskes behandlet på grupperådsmødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage inden mødet.
- Regnskab og budget kan findes på INDBYDELSE TIL GRUPPERÅDSMØDE I FRIE FUGLE (frie-fugle.dk) fra onsdag d 24. marts
Dagsorden:
- Valg af dirigent og referent.
- Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen.
- Fremlæggelse af årsregnskab og status for det foregående år til godkendelse.
- Behandling af indkomne forslag.
- Væsentlige beslutninger om gruppens fremtid, herunder:
- forelæggelse af planer for indeværende år,
- beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejde mv.
- vedtagelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af medlemskontingent.
- Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer under hensyntagen til § 17.2.
- Valg til bestyrelsen:
- bestyrelsesformand, kasserer og eventuelt øvrige forældre
- unge
- ledere, herunder mindst en gruppeleder
- valg af suppleanter
- Valg af gruppens to medlemmer af Korpsrådet.
- Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet.
- Valg af revisor og en revisorsuppleant.
- Beretning fra spejderløbet Coco Crazy Monkey Race - CCMR
- Eventuelt
Vil du være en del af bestyrelsen?
Bestyrelsen opgaver og arbejde: Bestyrelsens holder 6 – 8 møder om året og har bl.a. til opgaver, at holde styr på gruppens økonomi i samarbejde med lederne i gruppen. Planlægge og afholde Grupperådsmødet, ”Redens dag”, vedligeholdelse af hytten 1 – 2 gange om året, koordinerer udarbejdelse af PR materiale, nyhedsbreve, diverse adhoc opgaver.
Hvis en eller flere er interesseret i, at deltage i bestyrelsesarbejdet eller hjælpe til som tovholder på nogle af opgaverne, høre vi meget gerne fra dig/jer.
I år skal vi vælge en unge repræsentant, to leder repræsentant og to forældrerepræsentanter.
Nuværende bestyrelse ser således ud:
Formand:
Steffen Mortensen (ikke på valg)
Kasserer:
David Lindekilde (genopstiller ikke)
Forældrerepræsentanter:
Lone Krogsbøl (på valg - genopstiller)
Torsten Bonde (ikke på valg)
Lederrepræsentanter:
Laura Friis (gruppeleder) - (ikke på valg)
Martin Kirkmand - (på valg - genopstiller)
Jakob Nørregaard Larsen - (ikke på valg)
Spejderrepræsentanter:
Emil Diget (på valg – genopstiller ikke)
Naja Sophie Agertoft Skøtt (ikke på valg)
Nicolai Diget (på valg - genopstiller)
Kristine Hede Burkal (stiller op)
Suppleanter:
Morten Rørmose forældrerepræsentant (på valg)
Ellen Faber lederrepræsentant (på valg)
Emil Rose spejderrepræsentant (på valg)
Revisor:
Brian Elnegaard (genopstiller ikke)
Alexander Stein (suppleant)